fredag den 9. december 2016

Så blev garnet ordnet....

Foto er lånt fra salonens galleri: Lenette i fuld sving

Jeg trængte sådan til at få frisuren lettet lidt, men har ikke lige kunnet får det til at passe sammen med den sidste tids vagter og ledige tider hos frisøren. I dag var jeg så heldig, at Lenette havde tid til at klippe mig. Egentlig ville jeg også gerne have haft farven frisket op, men de er ret pressede hvad tider angår i Sax-In for tiden, så jeg nøjedes med den tiltrængte klipning denne gang.

Foto er lånt fra salonens galleri: Er det ikke hyggeligt?

Salonen er lille bitte og super hyggelig. Det er ikke for ingenting, at de kalder sig byens hyggeligste salon. De er et par dygtige piger, Karin og Lenette, og priserne er særdeles rimelige, så det er ikke så ringe endda, som vi siger på de her kanter *smiler*


Nu hvor jeg var inde i centrum gik jeg ind til Slagter Theilgaard og købte lidt lækkerier med hjem og fik ordnet et par andre ting.



Jeg rundede også lige Torvet med skøjtebanen og den lille julehytteby. Der er godt nok ikke mange boder i byen i år, og flere af dem havde lukket, så de par mennesker der slog vejen forbi var hurtigt væk igen. Det er altså utroligt, at der ikke kommer mere gang i boderne, men det kræver nok, at man er mere selektiv i forhold til, hvem man lejer hytterne ud til.

Gågaden er ved at blive renoveret, og den del der er færdig har fået ny, smuk julebelysning. Vi har snakket om, at vi vil ind i midtbyen, en sen aften, og tage nogle billeder og til den tid skal jeg nok vise, hvor fin julebelysningen er, her på bloggen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar