tirsdag den 14. marts 2017

Holder Danmark i live....


Torsdag den 6. oktober 2016 havde vi besøg af et filmhold, der optog til programmet Holder Danmark i live. De filmede blandt andet en operation, hvor 2 af mine dygtige, gode kolleger, Christian og Jesper, opererede en patient med en gastic bypass, måske bedre kendt som en fedmeoperation.

I aftes var det så tid til at se, hvad filmholdet havde fået ud af optagelserne. Jeg havde heldigvis for en gangs skyld dagvagt, så jeg kunne se udsendelsen. Det er jo selvfølgelig ekstra spændende når det er ens kolleger, der er "på".


Her er Christian (stående) og Jesper (siddende) i gang med den laparoskopiske operation, hvor de opererer gennem de kikkerter, der er anbragt i maven. Det foregår på den måde, at mavesækken clipses sammen, så den ikke kan indeholde så meget mad, og dermed taber patienten sig, hvis de rette kostmængder vel at mærke bliver overholdt og der bliver lagt lidt motion ind over også.

Jeg har taget billeder af TV'et mens programmet løb over skærmen, så de er ikke helt skarpe, men jeg synes de givet et godt indblik i, hvad der foregår på min arbejdsplads

Ingen kommentarer:

Send en kommentar