søndag den 11. december 2016

Jul i København....


Lørdag tog vi et meget tidligt tog mod København, primært for at tage en tur i Tivoli, men også for bare at gå og hygge os i København ved juletid.


Noget af det første man møder, når man går hen mod Strøget er jo Rådhuspladsen og det store, smukke juletræ måtte selvfølgelig foreviges. 

Først gik vi lidt rundt i de hyggelige gader omkring Rådhusstræde, og var forbi HUSET, hvor Claus arbejdede mens han boede i København. Der var desværre lukket, så vi kunne ikke komme indenfor, men vi kunne se, at alt var endevendt, der hvor Analog Bar var tidligere, og mest af alt lignede en byggeplads. 


Bagefter gik vi ned og osede på Julemarkedet ved Højbro plads. Vi var der for et par år siden, sammen med Claus og Maja, og alt lignede sig selv fra dengang.

Uhm... Jeg har ikke fået slikæbler siden jeg var barn
Julenisser kan åbenbart også være blå....

Bernd mente, at Post Nord måtte have haft en finger med i spillet i forhold til de her blå nisser *smiler*



Vi ville lige vende forbi Rundetårn og mødte Livgardens musikkorps for fuld julemusik på vejen. 


Den smukke indgang til Rundetårn

Senere gik vi forbi Hotel D'Angleterre, Nyhavn, spiste frokost på Café Sommersko for til sidst at ende i Tivoli, men det vender jeg alt sammen tilbage til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar