torsdag den 1. december 2016

Nu er det Jul....


I dag er det 1. december, - nu er det Jul, og ved I hvad?... Jeg er FÆRDIG med at købe julegaver. Det er sådan en god fornemmelse ikke at skulle stresse med det i løbet af de næste uger.

Forleden, da jeg lavede vores adventsdekoration, og havde gran fremme, pyntede jeg et aflangt fad med et par fyrfadsstager, som vi havde i forvejen, og et lille fint juletræ med LED-lys indeni. Derudover er der bare lidt gran, kogler og et par kugler på fadet. Enkelt og nemt BUM.
Det lille juletræ er købt i Netto til den "formidable" sum af 30,- kr. Som så mange andre gange er tingene ikke så fine på billeder, som i virkeligheden, sådan er det også med juletræet her, og folk, der har set det hos os, er faktisk ret misundelige - på den gode måde - over, at de ikke nåede at få nogen, før de var udsolgt *smiler*


Julesokkerne er hængt op, og nisserne har allerede været forbi med de første pakker, så de er klar til pigerne kommer lørdag morgen. Det bliver sjovt at se, hvad de synes om indholdet. Lørdagens pakker er i den lidt mere fornuftige ende end de andre, der kommer i sokkerne resten af december (har jeg ladet mig fortælle) *smiler*

I ønskes en fortsat Glædelig 1. december.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar