onsdag den 7. december 2016

Juleweekend med fart på....

Jeg må hellere få fortalt om vores travle weekend, hvor pigerne var her, mens deres forældre var på kæresteweekend. Wow, der var knald på, alt var timet og tilrettelagt på forhånd, men derfor endte det alligevel med at blive ret så hektisk, vi er jo ikke vant til at være "på" så længe *smiler*
Pigerne kom lørdag morgen og var her til vi afleverede dem vuggestuen og børnehaven mandag kl. 9. De var bare så søde og dejlige at have besøg af, godt nok var Naja lidt pylret, hun er ved at få kindtænder, og det generer hende en del, men det er jo værst for hende at være øm i munden.


Lørdag eftermiddag stod køkkenet på den anden ende, mens vi bagte brunkagefigurer, det hyggede pigerne sig rigtig meget med.


Det her var, hvad vi levnede efter eftermiddagskaffen. Kagerne blev lidt tykke og en smule mørke, men de smagte forrygende.

Søndag var vi i Esbjerg Storcenter for at lede efter Julemanden, - nåh...ja, og så for at se om vi kunne finde et par nye hjemmesko Nicoline kunne have i børnehaven.

Vi leder efter Julemanden

Undervejs så vi Pjerrot, der var i fuld gang med sit trylleshow, og pludselig vendte vi os om, og DER STOD HAN - JULEMANDEN......


Han ville ikke forstyrre Pjerrot, så han stod helt stille og kiggede på. Nicoline snakkede lidt med ham og de gav hinanden en "high five" før vi gik igen, - Naja skulle absolut ikke nyde noget *smiler*


Inden vi kørte hjem var pigerne lige inde og tegne lidt på den store tavle i legerummet, og så gik det ellers hjemad til lune æbleskiver og kaffe. 

Mandag morgen blev ungerne afleveret i vuggestuen og børnehaven, huset blev ryddet op og så satte vi os med en stille og rolig kop kaffe og lidt morgenmad, glade og trætte, for selvom det havde været en hård weekend havde det også været en rigtig god weekend. - og så stod den ellers på aftenvagt fra kl. 15.00.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar