At adoptere en hund.......

Første gang vi hørte om Magnus var via en af Bernds kolleger. Magnus er en dejlig golden retriever, han var lige fyldt 10 år, og efter sigende en rolig, omgængelig, sund og rask hund. Hans familie skulle skilles, og ingen af dem kunne have ham, der hvor de flyttede hen, så de ville så gerne, at han kunne komme til en rar familie og få et godt seniorliv. De havde forsøgte at finde en ny familie til ham gennem noget tid, og var efterhånden ved at være indstillet på, at den eneste udvej var, at gå en allersidste tur til dyrlægen med ham. 

1. dag med dejlige Magnus

Vi er jo store hundefans, så da vi hørte om Magnus, skulle der ikke særlig meget betænkningstid til, før vi fik arrangeret , at han kunne komme og besøge os sammen med sine mennesker. Med det sammen jeg så ham, var jeg helt og aldeles forelsket, for ind ad døren kom den smukkeste og dejligste hvide golden retriever man kan tænke sig. Han havde et fantastisk godt sind, og SELVFØLGELIG skulle han flytte ind hos os. Hans hundeforældre, som i øvrigt er nogle super søde mennesker, var bare så glade og taknemmelige for, at Magnus måtte bo hos os og være en helt naturlig del af familien.

Aftalen blev, at Magnus skulle flytte ind nogle dage senere, så søndag den 31. maj 2015 blev vi igen hundeforældre.

På tur ovre ved den gamle jernbane

Selvfølgelig havde vi snakket tingene grundigt igennem flere gange, og tænkt os godt om, før vi overtog ham, men det gjorde simpelthen så ondt i os, at han ville blive ”valgt fra” når vi nu havde mulighed for at give ham masser af kærlighed, omsorg og opmærksomhed. Vi var godt klar over, at det kunne blive en kort fornøjelse at adoptere en hund på 10 år, men vel vidende, at det kunne blive for 2 måneder, 6 måneder, 1 år, men forhåbentlig mere, valgte vi alligevel overtage Magnus.

Det er gået så nemt. Magnus forholdt sig lidt afventende det første  døgns tid, men herefter accepterede han, at han skulle være her, og faldt stille og roligt til hos os. Vi havde været meget spændte på, hvordan han ville gå i spænd med Nicoline og Naja, men det er gået over al forventning. Der har ikke været antydning af problemer mellem dem, han er utrolig tålmodig og tager dem med ophøjet ro, men pigerne har selvfølgelig også lært, at de skal lade ham være i fred, hvis han går hen for sig selv og lægger sig.

I skrivende stund har han været en del af vores familie i 1 år og 2 måneder, men vi ved også godt, at vi har ham på lånt tid. Hans bagparti er ikke længere så godt, og nogle dage har han lidt svært ved at rejse sig. Vi er klar på, at træffe beslutningen, når vi føler den tid kommer, men den tid der går godt, kommer jo ikke skidt tilbage. 

Om vi er parate til ny hund, når Magnus en dag ikke kan mere, må vise sig. Vi har været utrolig heldige, at få en helt fantastisk hund i ham, og tanken om at få en ”genbrugshund” igen, er slet ikke afskrækkende. Der er bestemt både fordele og ulemper ved at få en moden hund, men der er så mange gode hunde derude, som trænger til at få en god og kærlig familien, så jeg kan kun opfordre til, at give dem en chance mere.