mandag den 24. oktober 2016

Halloween blev skudt i gang.....


Siden vi er kommet hjem fra vores helt igennem dejlige ferie på Mallorca har jeg haft rigtig mange vagter, så det var virkelig tiltrængt da det så endelig blev weekend.

Vi havde for længe siden aftalt med Jannie, at Naja skulle være her mens hun og Kristian tog i biografen med Nicoline. Det havde hun ikke prøvet før, så vi var selvfølgelig spændte på om hun havde for meget "kløe i bagdelen" til at kunne stilles ved filmen så længe. 


Det kan nok være, at der var en lille pige, der hyggede sig. Det er skønt at se hendes glæde ved at være ude og lege *smiler*

Foto er "lånt" fra Jannies Facebook

Nicoline havde været totalt opslugt af filmen, og det var gået over al forventning i biografen. Det skal lige siges, at hun ikke kan lide sodavand (heldigvis for det), så det er altså ikke hendes cola, der er på billedet *smiler*

De blev alle 4 og hyggede med os en times tid efter Naja havde sovet til middag, og da de var kørt, kørte Bernd og jeg ud og handle.

Fiskefiletter, frikadeller og flæskesteg fra Bilkas delikatesse

Vi gad ikke rigtig lave aftensmad, så vi købte lidt lækkert med hjem fra delikatessen, som vi spiste til et stykke rugbrød. Det var faktisk ganske lækkert. 

Søndag var en rigtig dovne-dag, hvor vi sov længe og sad længe over "morgen"kaffen. Vi tog os dog sammen og gik en dejlig tur rundt i vores område, - det får vi jo ikke rigtig gjort så tit længere, efter vi ikke går alle vores ture med dejlige Magnus (du godeste hvor jeg savner ham....).

Vi kom forbi Svends hus, - ja, jeg kalder det Svends hus fordi min klassekammerat Svend, fra Gammelby skole boede der, da vi var børn og unge *smiler*. 
De nye ejere giver den ikke for lidt, når det kommer til Halloween. Prøv en gang at se...




Jeg synes det er super godt lavet, og nu har vi da fået lidt opvarmning til på lørdag, hvor vi har planlagt en tur til Halloween i Legoland sammen med pigerne og deres forældre. Det glæder vi os rigtig meget til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar